Forløb: USA - verdens bedste demokrati?
I forbindelse med det overståede amerikanske valg lavede jeg et længere forløb om det amerikanske demokrati. Og da forløbet var tæt ved sin slutning, og det afsluttende projektarbejde skulle i gang, stormede Trump-støtter den amerikansk kongres. Pludselig virkede projektet mere relevant end nogensinde!
Formålet med forløbet var at lære om USA's demokrati og diskutere, om det er et forbillede eller i krise.
De centrale begreber i forløbet er følgende:
- Deltagelses- og konkurrencedemokrati
- Pluralistisk og elitistisk demokratiopfattelse
- Magtens tredeling og checks and balances
- Højesteret i USA
- Valgsystemet
- Woodards 11 politiske kulturer
- Voter suppression
- Vælgertyper og polarisering
- Vælgeradfærd (Michiganmodellen)
- Trumpisme/populisme (berøres kort)
Forløbet er 13 moduler á 95 min. Det er primært baseret på Brøndum og Rasmussens USA's udfordringer i den nye udgave, som fungerer godt. Afsnittene kan være lidt lange, så jeg har forsøgt at skifte mellem læselektier og andre tilgange til min klasse.
Find hele forløbet med modulplan, materialeoversigt og figurer via linket her.

Comments
Post a Comment